Miljøpolitik

 

VTK forebygger forurening, vi går forrest i udviklingen af miljøvenlige processer og produkter, og vi er din garant for, at de gældende krav og regler på området bliver overholdt.

 

Du behøver ikke bare tage vores ord for det. Vi underskrev som en af de første virksomheder SPT Charter. Charteret er udarbejdet af vores brancheforening SPT og bygger på regelsæt indenfor etik, kvalitet, miljø og service. Med vores underskrift forpligter vi os blandt andet til ikke at teste vores produkter på dyr, at beskytte miljøet og til at sikre vores medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

 

Vi er også miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Den beviser, at vi aktivt minimerer vores miljøpåvirkning. Det gør vi både gennem samarbejde med leverandører og uddannelse af vores medarbejdere.

 

Vores miljøpolitik er offentlig tilgængelig, og som medlem af Green Network forpligter vi os i øvrigt til at udarbejde en fuldstændig miljøredegørelse hvert tredje år. Green Network er et samarbejde om bæredygtighed mellem virksomheder og institutioner i Trekantsområdet.

Du kan høre mere om vores miljøpolitik og bæredygtige fokus, ved at tale med en af vores konsulenter. Klik her for at sende en mail, så kontakter vi dig

 

 

 

 








Vejle Teknisk Kemisk Fabrik  |  Ellehammersvej 14  |  7100 Vejle  |  Tlf. 7582 3977  |  Fax 7582 7374  |  email@vtk.dk
Til forsiden Udskriv siden Søgning Kontakt os Til forsiden